Evalueringsmetoder

Måske fordi kunst og kultur ikke kan måles og vejes, kan evalueringer og kvalitetsvurderinger af teater være vanskelige. Det kan være svært at se, hvordan og efter hvilke kriterier fx værdien og effekten af en teaterproduktion skal måles. Tidligere har man derfor i stor udstrækning afholdt sig fra dette, og evalueringer på området var stort set begrænset til humanistiske analyser af først og fremmest de enkelte værkers indhold og æstetik.

I de senere år er man imidlertid i større udstrækning begyndt at interessere sig for evalueringer, både udadtil (hvilket er en generel kulturpolitisk og værdisætningsanalytisk tendens) og indadtil i projektet, for at optimere organisationens læring og skabe konstruktivt udbytte af de erfaringer, man har gjort sig. Helt psykologisk har det også en positiv effekt at få afrundet et projekt på en tilfredsstillende måde (uanset om det har været en god eller mindre god proces) og blive i stand til at bringe sine erfaringer med sig videre. Evaluering kan være en god metode til at skabe refleksion og videreudvikling både for projektet og organisationen bag.

Lav evalueringer som en konstruktiv og tilrettelagt proces, der lytter til alle, med spørgsmål der peger fremad. Bevar herved den fortsatte læring.

Evaluering er systematisk indsamling af informationer, der skaber viden om gennemførelse, organisering og virkninger af konkrete indsatser/projekter, der er sat i værk. En hyppigt anvendt struktur i evalueringsmodeller er at opstille hovedspørgsmål, som belyses ud fra styrker og svagheder.

Evalueringsvinkler

  • Målopfyldelsesevaluering: I hvilken grad er projektets mål opfyldt?
  • Effektevaluering: Hvilke effekter har projektet opnået, også uden for sin målgruppe?
  • Procesevaluering: Hvordan gennemførtes projektet? Hvordan forklares en mangelfuld proces?
  • Udviklingsevaluering (foregår sideløbende med projektet): Hvordan forbedres proces og projekt?
  • Brugerevaluering: Hvordan erfarer modtager/målgruppe projektet?
  • Kollegial evaluering: Hvordan vurderes projektet af eksperter inden for samme profession?

Modellerne kan både benyttes hver for sig og i kombination.

Evalueringens sigte kan yderligere underinddeles i fire paradigmer:

  • Empirisk analytisk – at beskrive og forklare projektet
  • Hermeneutisk – at forstå og fortolke projektet
  • Kritisk – at afsløre og afdække projektet
  • Handlingsrettet – at udvikle videre indsats for projektet

Less is (sometimes) more

En super simpel evalueringsmetode, der kan holde diskussionen i skak og skabe konstruktive udviklingsmuligheder, er at begrænse sig til to punkter:

  • Nævn minimum to ting, der var gode ved projektet
  • Kom med minimum to forslag til forbedringer

Således opfyldes kravet om refleksion over styrker og svagheder, samtidig med at der holdes fokus på konstruktiv læring.

Om kompas1      Kontakt os      Downloads