Fundraising

Af Maj Riis Poulsen, Kompas1

Her kan du finde informationer om støttemuligheder til teaterprojekter i Øresundsregionen – samt det øvrige Danmark og Sverige. Her er henvisninger til nordiske fonde og statslige fonde i hhv. Danmark og Sverige. Det anbefales at undersøge ansøgningsfrister på fondenes egne hjemmesider, da disse kan variere fra år til år. Det samme gælder ansøgningskriterier og ansøgningsskemaer.

Fonde med dansk-svensk fokus

Fondet for dansk-svensk samarbejde

Formålet med fonden er at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Sverige på kulturelle og andre områder. Fonden yder blandt andet støtte til udveksling af gæstespil, kunstudstillinger og lignende.

Svensk-Danska Kulturfonden

Stiftelsen Svensk-danska kulturfondens formål er at støtte kulturelle samarbejder mellem Sverige og Danmark.

Fonde med nordisk fokus

Kulturkontaktnord

Kulturkontakt Nord støtter teatervirksomhed på tværs af de nordiske lande under Kultur- og kunstprogrammet. Ordningen lægger vægt på projekter, der kan:

  • Bidrage til at forny og vitalisere det nordiske kunst- og kultursamarbejde i Norden gennem et samspil ”Norden i verden – verden i Norden.”
  • Stimulere til nye impulser og initiativer fra området; lokale, nationale og internationale aktører, organisationer og institutioner.
  • Bidrage til at forankre det nordiske kunst- og kultursamarbejde hos kulturaktører i de nordiske lande, Færøerne, Grønland og Åland, og synliggøre dette samarbejde i globale sammenhænge.
     

Kunst- og kulturprogrammet er underinddelt i flere puljer, hvoraf 'Produktionsinriktad verksamhet' støtter teaterforestillinger, nærmere bestemt:

  • Produktion af værker, projekter og initiativer som indebærer en kreativ proces.
  • Formidling af værker, projekter og initiativer i forskellige sammenhænge
  • Produktioner som skaber et mødested mellem kunstnere/kulturaktører og publikum

Modulet kan bevilge bidrag til alle kulturområder og kunstarter. Produktionsbaseret virksomhed gælder meget forskellige typer af projekter, hvor den kreative proces står i centrum. Man kan ansøge om bidrag til alle faser i produktionsprocessen: research, produktion, præsentation og formidling.

Ansøgningerne prioriteres på grundlag af indholdet, det kunstneriske niveau samt projektets potentiale til at bidrage til udviklingen af de respektive kultur- og kunstfelter.

Kultur- og kunstprogrammets to moduler har fælles bedømmelseskriterier.

Nordisk Kulturfond 

Nordisk kulturfond støtter kulturelle samarbejder i de nordiske lande med det mål at fremme og investere i nordiske kultursamarbejde for at give de nordiske lande større opmærksomhed internationalt.

Statslige puljer med internationalt fokus

I både Danmark og Sverige er der forskellige statslige ordninger under kulturministerierne, som støtter scenekunstnerisk virksomhed, herunder turné og co-produktion. 

Danmark

Statens Kunstfonds pulje for Internationale aktiviteter

Beskrivelser af de øvrige muligheder for statslige tilskud til scenekunstprojekter under Kulturstyrelsen findes på websitet kunst.dk

Sverige

Statens Kulturråds pulje for Internationellt mobilitetsstöd

On The Move

Informationsnetværk om kulturel mobilitet - har desuden udarbejdet en rapport om fundraising-mulighederne for internationale projekter i Sverige. Rapporten kan downloades her på siden.

Private og kommunale fonde i Danmark og Sverige

Der findes et større antal danske og svenske fonde, hvor man kan søge støtte til kulturelle projekter. I Culture Øresunds database kan du finde links til fondene og sortere dem efter bidragsområder og kunstarter. 

Om kompas1      Kontakt os      Downloads