Kulturelle forskelle

Trods Danmark og Sveriges geografiske nærhed findes der kulturelle forskelle de to lande imellem. Måden man møder andre mennesker på og graden af høflighed og formaliteter varierer. Der findes uskrevne regler og forskellige vaner. Nogle mener, at svenskerne er mere åbne end danskerne, andre påstår, det forholder sig omvendt. Svenskere kommunikerer eftersigende bedst i samtaler, hvor hændelser relateres til samtaleemnet og sætter deres forestillingsevne i gang, mens danskere forholder sig bedst til et emne, hvis der opstilles problemstillinger, der kræver deres kombinationsevne. Vi tænker altså forskelligt?

For svenskere betyder det at ”fika” (drikke kaffe sammen) og holde frokostpause på arbejdspladsen, at arbejdet indstilles 100 %, mens danskere kun drikker kaffe efter behov og har en madpakkekultur, hvor frokosten i en travl vending bliver spist ved skrivebordet. Svenskerne værner om deres pauser og spiser som regel varm mad i frokostpausen, der normalt varer en time.Til gengæld er de langt mere effektive til at holde sig til dagsordenen og afvikle møder inden for tidsrammen end danskerne, der har tendens til at lade diskussionerne afvige fra de aftalte punkter og lade tiden flyde.  

Læs mere om dansk-svenske kulturforskelle. 

Når man skal arbejde sammen om en teaterforestilling, findes der ud over de regionale forskelle også fagkulturelle ting, man skal kende til – og ikke mindst ritualer og overtro, som skal overholdes for ikke at kaste ulykke over produktionen.

Jeg tror, jeg går ud fra, at vi ikke forstår hinanden. Arbejdsmetoden og måden at udtrykke sig på, er så utrolig kulturelt betinget. Jeg tror nu heller ikke, at vi forudser at misforstå hinanden.
I stedet for at tænke, at de andre er idioter, så må vi tænke, at de har et andet perspektiv, som vi ikke har, og det må vi respektere, lige så meget som de må respektere vores perspektiv. Så må man "bakke" i stedet for at presse på og mislykkes med det. Det handler ikke bare om kulturelle forskelle, men egentlig om alle de sammenhænge hvor mennesker er involveret.
Det er lettere at samarbejde med nogen, som er fra Sverige, og som man deler opfattelse med, men jeg må sige, at jeg synes, fordelen ved ikke at gøre det er, at man bliver nødt til at være tydelig. Man må sige alt, man har tænkt sig.
 

Teaterovertro

Overtro og teater har altid hørt sammen. Visse ting skal undgås, andre må iagttages. Megen overtro er uforklarlig, mens anden kan begrundes i praktiske forhold. Når man fx ikke må fløjte på scenen, skyldes det, at dekorationsskift tidligere skete på maskinmesterens fløjtesignal. Og da maskinfolkene ofte var søfolk, kunne en rygmarvsreaktion på et forkert signal få katastrofale følger for den, der ramtes af en faldende bom eller dekorationsdel. Denne overtro gælder både i Sverige og Danmark.

At ønske held og lykke lige før skuespillerens entré bringer ulykke, så på engelsk ønsker man ”break a leg” og i Danmark det tilsvarende ”knæk og bræk”. Et ”pøj-pøj” går også an på dansk, blot der ikke takkes for det. På svensk bruger man ”toi-toi” og gnubber et knæ i rumpetten på hinanden – en handling, der for danskere (og andre udlændinge) kan opleves som grænseoverskridende. I Sverige bruger man på samme vis også før premieren at sige ”spark” og sparke hinanden tre gange i bagdelen.

Ægte blomster er bandlyst, angiveligt fordi man kan glide i de faldne liljer. Ganske pragmatisk anses det i England for et godt varsel at falde pladask ved 1. optræden – så kan intet værre ske.

Under en prøve må man ikke drikke eller bære træsko. Overtøj, hat, paraply og avis må ikke bæres på scenen, når ikke forestillingen kræver det.

Tre tændte lys er forbudt, mens to lys er okay – hvorfor det næppe kan skyldes brandfaren.

En vellykket generalprøve kan varsle en dårlig premiere og omvendt.

I både Sverige og Danmark går skuespillerne ikke på scenen og takker for applausen efter generalprøven, da det også betyder uheld. Man ”snyder” dog af og til med den undskyldning, at fremkaldelsen jo skal øves.

Mere om Danmark, Sverige og forskellene

De kulturelle forskelle mellem de skandinaviske lande bliver beskrevet nærmere i mange af Geert Hofstedes bøger. Klassikeren er 'Cultures and Organizations: Software of the Mind'.

Fremtidsforskeren Uffe Palludan forsker specifikt i Øresundsregionens kultur og muligheder og har udgivet en afhandling om Danmark og Sverige og forskellene mellem de to landes kulturer.

Læs mere om vores kulturelle forskelle, ligheder og historie i Uffe Palludans afhandling her. 

Om kompas1      Kontakt os      Downloads