Om co-produktion

 

I denne sektion kan du orientere dig om forhold, som er vigtige for en vellykket co-produktionsproces, samt trække på erfarne producenters refleksioner over deres arbejde med co-produktioner og måske blive inspireret til, hvordan din næste proces skal tilrettelægges. Du finder desuden oplysninger om relevante praktiske og lovgivningsmæssige forhold i Danmark og Sverige. 

 

Sektionen er struktureret i tre dele, svarende til et produktionsforløbs tre hovedfaser: Forberedelse, Produktion og Refleksion.

Vi har desuden hentet inspiration hos IETM International Network for Contemporary Performing Arts, som i samarbejde med Korea Arts Management Service har udgivet et studie i co-produktioner, 'International Co-production Manual – the journey which is full of surprises'. Rapporten præsenterer co-produktionsmetoder og procesværktøjer, rådgivning om co-produktion og case studies af konkrete produktioner. International Co-production Manual kan downloades her på siden.

Med en co-produktion er udpræget skriftlighed nødvendig. Ingen skal være i tvivl om, hvad de skriver under på. Tænk det som at få en ny kæreste: Har du kønssygdomme? Boller du udenom? Er du fri af tidligere forhold? Og, ikke mindst, er du værdig til at være min kæreste..?
 
Kenneth Kreutzfeldt, teatertekniker
Om kompas1      Kontakt os      Downloads