Teaterarbejde i Øresundsregionen

Ud fra Øresundsregionens særlige muligheder for brobygning har Teaterdialog Øresund undersøgt vilkårene fra publikumsudvikling på tværs af landegrænserne. Hvad er en teaterforestilling, og hvordan skal vi forstå den? Med dialog som nøgleord diskuterer antologien ’Publik i perspektiv’ (Makadam Forlag, 2013) teaterprojektets særegenheder og stiller spørgsmål såsom:

  • Hvad sker der, hvis vi tolker en forestilling ud fra et kritisk hvidhedsperspektiv?
  • Hvilke faktorer påvirker markedsføringen af et teaterstykke?
  • Hvilken slags kundskaber kan udvikles, når teatret går i dialog med sit publikum – og hvad sker der, hvis man lader publikum bestemme, hvad samtalen skal handle om?

’Publik i perspektiv’ belyser og diskuterer de erfaringer, projektet Teaterdialog Øresund (som også Kompas1 er udsprunget af) har medført. I antologien medvirker forskere og skribenter, som har deres daglige virke i det akademiske og journalistiske felt i Øresundsregionen. Sammen undersøger de publikumsudvikling som en mulighed for at forstå, hvilke udfordringer samtidens teaterlandskab står overfor.

Antologien ’Publik i perspektiv’ er redigeret af Malena Forsare og Anja Mølle Lindelof og udgivet som resultat af et samarbejde mellem Centrum for Danmarksstudier ved Lunds Universitet, Malmö Högskola og Roskilde Universitet, med bidrag fra Den Europæiske Regionale Udviklingsfond, Interreg IV A Øresund, Københavns Musikteater, Malmö Stadsteater og Teater Får302.

’Publik i perspektiv’ kan downloades i pdf-format her på siden.

Om kompas1      Kontakt os      Downloads