Tekstning af teater

Af Birgitte Prins, skuespiller Teater FÅR302

Der findes flere muligheder for at formidle teatrets sproglige indhold, i udenlandske samarbejder og gæstespil:

  • Man kan sørge for, at publikum forinden kan læse en koncentreret beskrivelse af stykkets indhold, så man har mulighed for at læse en forståelse ind i forestillingen.
  • Simultantolkning, som fx fungerer fint i Rusland, hvor man er vant til dubbede film, men kan virke forstyrrende i rummet med lyden.
  • Man kan også vælge at spille stykket på et sprog, de fleste forstår fx engelsk.

Og endelig kan man benytte sig af tekstning, hvilket denne tekst primært handler om.

Udfordringer ved tekstning af teater

Tekstning af teater er et område, som har været i stor udvikling de sidste 15 år. Tekstbaseret teater bevæger sig i højere grad ud over sprogområdernes grænser, bl.a. på grund af festivaler og co-produktioner.

I Finland og Sverige har der været arbejdet meget på at finde teknologiske og praktiske brugbare løsninger, også i samarbejde med hørehæmmede.

I Tyskland har man også de senere år gjort sig mange erfaringer med tekstning af teater, bl.a. i Berlin, hvor man gerne vil imødekomme et voksende ikke-tysktalende publikum. Det er stadig et nyt område for oversættere. Oversætteren Yvonne Griesel, forfatter til Die Inszenierung als Transalat – Möglichkeiten und Grenzen der Theaterübertitlung (2007) er nok den, der mest konsekvent har forsket i området.

At lave tekstning lyder umiddelbart enkelt nok:

  • Oversæt
  • Kondenser teksten til linier på en eller to sætninger pr. cue
  • Indsæt cues i en powerpoint præsentation
  • Vis teksten på en skærm over scenen og lad skuespillerne gøre det, de skal

Men det er faktisk et ret komplekst område. Det er meget vigtigt, at tekstningen ikke modarbejder forestillingens kunstneriske udtryk og publikums oplevelse, så forinden må man gøre sig nogle overvejelser, da dårligt fungerende tekstning fuldstændigt kan ødelægge oplevelsen af en forestilling.

Den gode tekstning

Producenten må have for øje, at det er en fordel, at lade den der laver tekstningen være en integreret del af den kunstneriske proces. På den måde kan man give vedkommende en chance for at få teksterne til at fungere lige så professionelt, disciplineret og præcist som fx lyd og lys.

En almindelig oversættelse af et stykke er lavet til at blive talt på scenen, mens en tekstning er en oversættelse af det, vi hører på scenen. Der skal laves en pragmatisk, litterær og kort oversættelse, som passer ind i de begrænsninger af tid og rum, som tekstningen tilbyder den oversatte tekst.

Tekstning er skrevet sprog, de skal være lette at opfatte og derfor have en enkel sætningsopbygning og en klar struktur – og være uden fejl. Som regel er de forkortet, og man skal ikke være bange for at skære teksten ned, for meningen er jo, at man skal formidle. Det er en informativ tekst. Følelserne kommer fra scenen. Graden af forkortelse varierer meget og afhænger både af mængden af talt tekst og taletempoet.

Det kan være en fordel på forhånd at finde frem til, fx sammen med instruktøren, hvad der skal vægtes i en oversættelse, da det at forkorte er en fortolkningsproces.
Det er vigtigt at sikre sig en god oversættelse. Man må ikke glemme, at teaterpublikummer generelt er veluddannede og derfor vil bide mærke i det, hvis sproget er dårligt.

I Norden har vi den særlige omstændighed, at publikum landene imellem ofte vil være delvis kyndige i det talte sprog, og mange vil derfor bruge oversættelserne som en støtte for at sikre sig, at de kan følge med. For nogle er tekstningen en mulighed, for andre en nødvendighed. For nogen er tekstningen en nødvendighed, for andre en mulighed. Også derfor skal der tages højde for, at teksterne er af en god kvalitet, da det kan virke forstyrrende at få øje på fejl og unøjagtigheder.

Er der tale om en klassiker, kan det være en fordel at tage udgangspunkt i en god oversættelse af stykket. Er det derimod en nyfortolkning af stykket, skal man sikre sig, at oversættelsen ikke kommer til at fremstå forældet i forhold til det, der sker på scenen.

Oversættelsesmetode og afvikling

Oversætteren tager ofte udgangspunkt i en dvd af forestillingen. Det er nemlig forestillingen som helhed, der er kildeteksten, i højere grad end den skrevne tekst. Har man ikke været en del af produktionen før, kan det være et krævende arbejde at høre/forstå alle detaljer, foruden at der er risiko for, at materialet har ændret sig siden optagelsen. . En ny spiller laver måske pauser andre steder, så det fx ikke længere passer ind at have to sætninger stående sammen på skærmen. Så må man alliere sig med en, der kender forestillingen godt.

I teater må afvikleren være særligt lydhør over for, at timing kan ændre sig. Der bliver måske improviseret, der bliver sprunget i teksten eller andre uventede omstændigheder. Til forskel fra fx. opera, som er enklere at tekste og kan afvikles med udgangspunkt i et partitur.

Der kan ofte være op til tusind cues på en forestilling, så det er selvsagt en koncentrationsmæssigt krævende rolle at være afvikler. Det er en fordel at kunne sprogene flydende, så det er muligt at orientere sig, som forestillingen skrider frem. Hvis en sætning afvikles ude af timing, kan reaktionen fra publikum også være ude af timing, hvilket kan være ret forstyrrende og forvirrende for skuespilleren på scenen. Så for skuespilleren er afvikleren en meget vigtig medspiller. Den største cadeau for en afvikler/oversætter er, hvis ingen føler trang til at kommentere tekstningen, for så har den fungeret som en integreret del af forestillingen.

Det optimale er som sagt, at oversætteren/afvikleren er en del af processen fra starten. Det er vigtigt at kende forestillingens og skuespillernes ”musik” og egenart, så teksten ikke forstyrrer. I belgiske Needcompany’s forestilling ”Marketplace 76” løste man det ved at forestillingens dramaturg, som også sad på scenen som musiker, kunne afvikle cues med foden. Mulighederne er mange alt efter forestillingens omstændigheder og egenart.

Tekniske muligheder

Den pt. enkleste og billigste teknologiske løsning er brug af powerpoint vist på en skærm på scenen. Brugen af LED-displays har den fordel, at det er den eneste løsning, som ikke påvirkes af lyssætningen, og kan derfor også anvendes udendørs i sollys.

Riksteatern i Sverige har udviklet app´en ”Riks text” udviklet i Textningsprojektet – tillgänglig scenkonst med app och display, der drives af Riksteatern og Dogood IT. App’en giver publikum mulighed for at følge dialogen på deres smartphone og kunne vælge mellem flere sprog samt tekstning for hørehæmmede, alt efter hvad teatret tilbyder. Riksteatern har samarbejdet med Tutkivan teatterityönkeskus (Centre for Practise as Research in Theatre) vid Tammerfors Universitet i Finland, som arbejder med forskellige udviklingsprojekter for at finde egnede praktiske og teknologiske løsninger på teatertekstning.

Tekstning af teater kan være en både kompleks og berigende udfordring, som man må tage op, hvis man vælger at udrede sprogforskelle på denne måde. Især visuelt kan der være problemer med, at teksten forstyrrer scenebilledet og besværliggør lyssætningen.

Der er ikke en entydig måde at løse det på, da hver produktion har sit individuelle liv og vilkår. De teknologiske fremskridt medvirker til, at området er i hurtig udvikling. Og på grund af digitaliseringen, er publikum blevet vant til at flere medier sameksisterer på scenen, bl.a. i kraft af den udbredte brug af video. Der er efterhånden mange teatre, hvor scenografen i forskellig grad har arbejdet med at integrere tekstningen, som en del af det visuelle udtryk. Det kræver selvfølgelig, at teatret vælger og har mulighed for at lade det indgå i den kreative proces, der skal til for at løse dette, hvad enten det er en del af produktionen fra starten, eller om man tilfører tekstningen i forbindelse med en særlig begivenhed (festival, gæstespil, turné). Således kan tekstning blive et kunstnerisk greb, alt afhængigt af forestillingens karakter og vilkår.


Kildematerialer:

Griesel, Yvonne: Surtitling: Surtitles an other hybrid on a hybrid stage

Brady-Brown, Annabel: A sur-thing

Griesel, Yvonne: Surtitles and Translation Towards an Integrative View of Theater Translation 

Læs om Scen utan gränser – platform for samarbejde og brancheudvekslingen inden for nordisk scenekunst

Læs om Dogood IT

Om kompas1      Kontakt os      Downloads